Opdateret 24. januar 2024:
Tirsdag den 16. januar 2024 påbegyndte vi en større renovering af vores spor på Lemvigbanen. Arbejdet ventes at vare ca. 7 uger. Vi har forsøgt at tilrettelægge arbejdet således, at vi påvirker togdriften og naboerne til banen mindst muligt, men der vil forekomme støj- og lysgener m.m.
For at forlænge levetiden af vores spor sliber vi skinnerne på udvalgte steder på Lemvigbanen ved hjælp af et såkaldt slibetog, først fra Thyborøn mod Lemvig og siden fra Vemb mod Lemvig. Med forbehold for ændringer forventes slibetoget at arbejde i byområderne langs Lemvigbanen på følgende datoer:
By | Periode |
Thyborøn | 16.-19. januar |
Harboøre | 24.-28. januar |
Vrist | 29.-31. januar |
Vejlby | 1.-4. februar |
Strande | 5.-7. februar |
Klinkby | 8.-11. februar |
Lemvig (nord) | 12.-13. februar |
Vemb | 18.-19. februar |
Bækmarksbro | 14.-15. og 20.-21. februar |
Fåre | 25.-26. februar |
Ramme | 27.-28. februar |
Bonnet | 29. februar-4. marts |
Lemvig (syd) | 5.-7. marts |
Arbejdet vil blive udført i tidsrummet mellem kl. 21.30 og kl. 06.15. Der vil forekomme støj, lys og støv samt gnister fra sporet ifm. slibningen. I en kortere periode efter slibningen vil man kunne opleve, at sporet “synger”, indtil de nye slibemærker i sporet udjævnes af den almindelige togkørsel.
Vi beklager naturligvis de gener, som vores vedligeholdelsesarbejde forårsager i de kommende uger, og håber på jeres forståelse. Vi skynder os alt, hvad vi kan, uden at gå på kompromis med kvaliteten.