MJBA header tablet-mobile logo

Familiebillet

Familiebillet til Lemvigbanen

Tag på opdagelse  på Lemvigbanen (Vemb-Lemvig-Thyborøn) med Danmarks første batteritog.

Rejs hele familien hele dagen med vores familiebillet for kun DKK 109,00 (billet gældende for op til 2 voksne og 4 børn op til 15 år).

Lemvigbanen snor sig gennem det flotte vestjyske landskab, og turen i det nye batteritog er i sig selv en særlig oplevelse.

En endnu bedre oplevelse får man, hvis man vælger at stå af toget og se på, hvad der byder sig af seværdigheder, spisesteder og overnatningsmuligheder.

Mange af de spændende steder at besøge ligger i umiddelbar gå-afstand fra stationerne, mens der er andre, hvor en medbragt cykel vil være en fordel. Det er i øvrigt gratis at medbringe cykler på Lemvigbanen.

Sådan køber du familiebillet

Der er flere muligheder for at købe familiebillet til Lemvigbanen.

Familiebilletten kan købes digitalt i Rejsebillet app og som print-selv-billet via Midttrafik webshop. Billetten kan printes eller fremvises som pdf på mobiltelefonen. Læs mere om dette på Midttrafiks hjemmeside: Midttrafik webshop

Familiebilletterne kan også købes på udvalgte salgssteder i vores nærområde:

  • Lemvig Station (ved henvendelse til personalet)
  • Kvickly, Lemvig
  • Café Odden, Gjellerodde
  • Min Købmand-Vejlby Klit
  • Vrist Minimarked
  • Nærkøb, Thyborøn
  • Skærum Mølle, Vemb

Rigtig god fornøjelse!