Hos Midtjyske Jernbaner bestræber vi os på, at alle rejsende får en god oplevelse.
Kørestolsbrugere skal være opmærksomme på, at der ikke er fastmonterede ramper, hverken i vores tog eller på perronerne på strækningen mellem Vemb og Thyborøn.
Har du brug for handicapassistance, skal du sende en mail til os på handicapservice@mjba.dk med følgende oplysninger:
– Hvilken afgang du skal med
– Hvor du står på og går af
– Hvilken dag du skal rejse
– Dit telefonnummer.
Send mailen senest 24 timer før din rejse.
Bemærk: Har du behov for assistance i weekenden, skal bestillingen ske inden fredag kl. 12.00.
På denne strækning har vi indgået en aftale med DSB Handicapservice, hvor man kan få assistance på hhv. Holstebro, Vemb, Ringkøbing og Skjern stationer. Assistancen skal bestilles senest 12 timer før, man har brug for den, og skal ske enten på telefon 70 13 14 19 eller via www.dsb.dk/handicap.
I Midtjyske Jernbaners tog er der såkaldte flexarealer, hvor der er plads til kørestole, handicapkøretøjer m.m. Der er dog nogle maksimale mål for størrelsen af køretøjerne, både af hensyn til adgangsforholdene/dørene og eventuel brug af ramper m.m.:
Maks. længde: 140 cm (inkl. fastmonteret ekstraudstyr)
Maks. bredde: 70 cm (inkl. fastmonsteret ekstraudstyr)
Maks. vægt: 300 kg (inkl. kunde og bagage)
Det er gratis og tilladt at medbringe fører- og servicehunde i Midtjyske Jernbaners tog.
Ved sporarbejde, og hvis vi ikke kan køre tog, indsætter vi togbusser. Vi kan desværre ikke garantere, at kørestole kan medbringes i togbusserne.
Send en mail til os på handicapservice@mjba.dk senest 24 timer før, eller kontakt DSB Handicapservice enten på telefon 70 13 14 19 eller via www.dsb.dk/handicap senest 12 timer før, så vi kan hjælpe dig i tilfælde af alternativ transport.