"Pia" kommer stormende – hold dig opdateret

Opdateret fredag 22. december 2023 kl. 07.30:
 
Stormen er lige så stille på vej retur, så vi forventer at genoptage driften i løbet af morgenen/formiddagen.
 
Lemvigbanen forventes genåbnet fra kl. 09.00 med tog fra:

  • Lemvig mod Thyborøn kl. 09.55
  • Lemvig mod Vemb kl. 09.14
Togdriften på strækningen Holstebro-Skjern forventes genoptaget fra kl. 12.00.
 
Følg med på Rejseplanen og/eller i Midttrafik Live app'en, som hele tiden er opdateret, da der stadig kan forekomme ændringer pga. vejret. Af samme årsag kan der også opstå forsinkelser i driften.
 
---
 
Opdateret torsdag 21. december 2023 kl. 14.20:
 

DMI varsler storm over Danmark de kommende dage og ikke mindst i Vestjylland, hvor "Pia" ventes at ramme hårdt i dag, torsdag den 21. december, hen ad på eftermiddagen.

Af hensyn til alles sikkerhed indstilles togdriften på strækningerne Vemb-Lemvig-Thyborøn (Lemvigbanen) og Holstebro-Skjern fra ca. kl. 15 i dag og indtil i morgen, fredag. Det vides endnu ikke helt præcist, hvornår togdriften kan genoptages. 

Følg med på Rejseplanen og/eller i Midttrafik Live app'en, hvor du kan se eventuelle ændringer til din rejse.

Bus indsat på Lemvigbanen med afgang fra Lemvig kl. 15.25
Som en ekstra service til de kunder, der har brug for transport på Lemvigbanen i eftermiddag (torsdag), kører Bæks Busser en tur (Lemvig-Vemb-Lemvig-Thyborøn-Lemvig) efter følgende plan:

  • Afgang fra Lemvig mod Vemb kl. 15.25
  • Afgang fra Vemb mod Thyborøn via Lemvig kl. 16.10
  • Afgang fra Thyborøn mod Lemvig kl. 17.30