Støj tæt på sporet

Støj tæt på sporet – det skal du vide

Hos Midtjyske Jernbaner bestræber vi os på at drive jernbanen med så få gener som muligt for vores naboer. Men vi må også være ærlige: Togdrift og vedligeholdelse medfører støj, og nogle gange kan det ikke undgås – især i forbindelse med natarbejde eller akutte reparationer.

Hvornår og hvorfor opstår der støj?

Vi arbejder løbende på at vedligeholde både skinner og det omkringliggende baneareal, så det hele er sikkert og funktionsdygtigt. Det kan betyde midlertidig støj – særligt når vi:

  • beskærer træer og beplantning for at sikre fri sigt og holde grene væk fra sporet
    (dette foregår ofte med maskiner og kan give både støj og lys, især om natten)
  • udfører sporarbejde som slibning, udskiftning eller nødreparationer (nogle arbejder kan kun udføres, når der ikke kører tog – typisk i nattetimerne).

I tilfælde af akutte hændelser, som fx skinnebrud, kan vi være nødt til at rykke ud med meget kort varsel.

Tak for din forståelse

Vi ved, at støj kan være generende, og vi gør altid vores bedste for at begrænse varigheden og påvirkningen.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.