Midtjyske Jernbaners årlige ølsmagningstur

Nu er der ikke længe til, at øltoget kører afsted. Lørdag den 17. januar 2026 afholder Midtjyske Jernbaner den årlige ølsmagningstur. Vi indsætter særtog, som i år starter i Lemvig og kører til Lem. Det betyder også, at hvis man skal med toget mellem Thyborøn og Lemvig, skal man med et plantog. Det er gratis for alle, som har købt billetter til ølsmagningsturen, at køre med dette plantog. Plantoget kører kl. 10.40 fra Thyborøn og ankommer til Lemvig kl. 11.10. Her skal man skifte til særtoget, som kører fra Lemvig til Lem kl. 11.25.

I år foregår selve ølsmagningen i Lem, hvor vi skal være i Smedenes Hus i Bredgade, kun et stenkast fra Lem Station.

Undervejs på togturen vil der naturligvis blive serveret forfriskninger.

Toget ankommer i Lem kl. 12.45, og der er afgang igen kl. 16.00. Du kan se køreplanen her.

Årets spændende øl bliver præsenteret af Martin Nørmark, brygger og øl-entusiast. Martin vil præsentere en række lokale øl og gå bag om øllenes historie.

Arrangementet inkluderer togtur, forfriskninger undervejs, smagning af en række ølvarianter med historie fra lokalområdet samt en lækker frokost.

Vi glæder os til at være sammen med jer – både nye ansigter og gengangere.

Obs: Arrangementet er udsolgt.