Midtjyske Jernbaners tog er hyggelige, men bagved jernbanedriften og togskinnerne ligger et stort arbejde med sikkerhed, når toget kører derudaf.
Når Midtjyske Jernbaners tog ruller gennem landskabet, tænker de færreste nok over, hvad der egentlig skal være i orden, inden et tog sætter i gang på skinnerne.
Det gør til gengæld Linda Rønn. Hun har været sikkerhedschef hos Midtjyske jernbaner siden december 2018.
”På banen er der mange ting, der skal spille sammen for at være i orden. Sporet skal ligge korrekt, togene skal være perfekt servicerede, signaler skal stilles til tiden, og alle skal have de relevante uddannelser for at kunne bestride de forskellige job. Og endelig skal alle ansatte overholde de krav og forskrifter, der er beskrevet i banens nye sikkerhedsledelsessystem, samt alle øvrige gældende sikkerhedsregler for jernbanedrift i Danmark. Det er ikke fordi, man ikke har arbejdet på den måde i alle årene forud, men nu er alt samlet i vores nye sikkerhedsledelsessystem SLS, forklarer Linda Rønn.
Hendes opgave er med andre ord at sikre, at man som passager roligt kan sætte sig til rette i togets sæder for at lade sig transportere fra A til B. Vel vidende at alt er, som det skal være.
Sikkerhedschefen er født og opvokset tæt på skinnerne i Harboøre og tog selv toget til Lemvig hver dag i de tre år, hun gik på Lemvig Gymnasium. Bagefter arbejdede hun blandt andet på Cheminova, hvor hun blev inspireret til at tage uddannelsen som maskiningeniør. Med det afsæt samt en passion for sikkerhed, arbejdsmiljø, kvalitet og miljø har hun haft ansvaret for ledelsessystemer på de områder i en række midt- og vestjyske virksomheder, ligesom hun også har haft nogle år på Thule Air Base i Grønland.
Papirbunker før togafgang
Selvom Linda Rønn således i mange år har arbejdet med sikkerhed og ledelse indenfor brancher som fødevarer og offshore, så blev hun ved ansættelsen hos Midtjyske Jernbaner alligevel overrasket over, hvor mange regler der skal overholdes, før et tog må køre på skinnerne.
”Sikkerhed er det grundlæggende og førsteprioritet i alt, hvad vi laver. Men jeg har aldrig oplevet en branche, der er så reguleret som jernbanedriften og den tilhørende infrastruktur. Det handler ikke bare om, at lokomotivføreren kører ordentlig. Der er også et kæmpe arbejde bagved, hvor vi skal leve op til et hav af love og bekendtgørelser for at få en sikkerhedsgodkendelse til at køre togene og være skinneansvarlig. Der har aldrig været sat én finger på, hvad vi gør i praksis, men vi skal også have godkendt SLS-systemet med cirka 200 dokumenter, der beskriver, at vi hele tiden kan håndtere alle krav til jernbanedriften og skinnenettet. Har vi ikke det teoretiske fundament i orden, kan Trafikstyrelsen stoppe vores tog. Og kravene bliver hele tiden skærpet eller tilpasset fælles EU-regler. Selv om vi pt. kun har fire tog, så skal vi overholde præcist de samme regler som DSB og Banedanmark i resten af landet”, fortæller Linda Rønn.
Vind og dyr kan komme på tværs
Blandt de cirka 90 identificerede farer og risici, der findes i forhold til at køre tog, er det blandt andet nedfældet, hvad lokomotivføreren skal gøre, hvis der undervejs sker en påkørsel af et større dyr. For eksempel et rådyr.
”Toget må ikke føres videre, hvis dyret er kommet ind under toget, da det så kan have forårsaget skader på vitale dele som eksempelvis bremseslangerne. Det tjekkes derfor, inden kørslen genoptages. Alt det skal stationsbestyreren også vide noget om, da toget ikke bare må standse uden videre midt på strækningen.
Vi har også lokale vejledninger i forhold til vejrliget. Blæser det mere end 25 meter i sekundet, er det lokomotivføreren, der tager den sikkerhedsmæssige vurdering af, om toget kører videre eller ej. Toget blæser ikke af skinnerne, men han skal vurdere, om der er en risiko for, at der kommer træer, trampoliner eller andet flyvende”, siger sikkerhedschefen.
God adfærd på perronen
Lokomotivførerne melder også ind, hvis de observerer en problematisk adfærd ved passagerernes af- og påstigning. Det kan for eksempel handle om at sørge for, at en større gruppe børnehavebørn kommer sikkert på og af toget.
Midtjyske Jernbaner forsøger hele tiden at forebygge uheld og har derfor for nyligt henvendt sig til alle lokale børneinstitutioner med en opfordring til, at der altid er en voksen på perronen, indtil alle børn er inde eller ude af toget, og at man benytter døren i den forreste vogn, hvor det er lettere for lokomotivføreren at følge med i sidespejlet.
På samme måde er der i de seneste år tegnet respektafstandslinjer på perronerne for at forhindre, at ventende passagerer ikke sætter sig på perronkanten med benene udover skinnerne.
Smutter mellem bommene
En jernbane kører ikke i et lukket system, men skærer sig gennem det øvrige samfund med krydsende veje og stier langs banen. Hos Midtjyske Jernbaner oplever man, at både lokale borgere og turister ikke altid har den fornødne respekt for togene i det åbne kystlandskab.
”Der er store udfordringer ved, at folk ikke passer på sig selv i nærheden af jernbanen. I det seneste år har vi for eksempel haft ni episoder med nærved-ulykker, hvor det er indrapporteret, at folk ikke respekterer, at bommene er nede ved en overkørsel. Selv om overkørselsanlægget blinker og larmer, så valgte tre personer alligevel at gå mellem bommene, tre personer valgte at cykle mellem bommene, og tre personer valgte sågar at køre bilen mellem bommene. Man tror, at det er løgn, at de vælger at køre over i den modsatte kørebane for at smutte mellem bommene, selv om de kan se, at toget er på vej. Det er få sekunder, der adskiller liv og død. Et tog på 30 ton bremser ikke ned fra 75 km/t til nul på ingen tid, og toget kan i sagens natur heller ikke undvige”, siger sikkerhedschefen.
Der er i alt 69 vejoverkørsler på Midtjyske Jernbaners skinner fra Thyborøn til Vemb. 31 af overkørslerne er uden bomme, lys og lydsignaler. Kun et Stop-skilt fortæller lokale borgere og turister, at de skal tage sig i agt for tog.
”Vi arbejder hele tiden på at få nedlagt de sidste, ubevogtede overkørsler. Det bruger vi en del tid på at forhandle om med de lokale lodsejere og sommerhusejere, der har været vant til at kunne passere jernbanen på et bestemt sted. Det kan derfor være vanskeligt at overbevise lodsejerne om, at det også er i deres interesse, når usikrede overkørsler nedlægges, og jernbanesikkerheden højnes”, siger Linda Rønn.
De uofficielle elefant-stier
Udover de officielle overkørsler er der også de såkaldte elefant-stier hen over skinnerne. Det er trampestier, som fodgængere laver på de steder, hvor de skyder genvej over jernbanen. Elefant-stierne skaber farlige situationer, når det ret lydløse tog nærmer sig. Hvis der er bevoksning langs banen, er det ikke sikkert, at lokomotivføreren på lang afstand kan se mennesker på eller ved skinnerne:
”Det har især været et problem ved stationen i Lemvig, hvor vi har været nødt til at opsætte 200 meter hegn for at forhindre, at folk vader over både fire og fem spor. Det er meget menneskeligt, at man gerne sparer en længere gåtur for at komme over på den anden side, men det giver os nogle udfordringer. Og ved kirken i Thyborøn er der en asfalteret cykelsti over skinnerne, hvor vi satte chikaner og hegn op, fordi man ikke respekterede skiltet med ’Pas på tog’. Borgerne lavede så nogle nye elefant-stier, hvor cykler og knallerter kørte udenom chikanerne . Her måtte vi nedgrave nogle store kampesten. Det er svært, men vi vil jo bare gerne, at folk passer på sig selv”.
Turister og ikke mindst de mange tog-entusiaster, der er vilde med Midtjyske Jernbaners ikoniske tog, har desuden somme tider svært ved at holde den lovpligtige afstand på fire meter til skinnerne, når de vil helt tæt på for at fotografere togsættets passage gennem landskabet.
”Det er ikke særligt sjovt for en lokomotivfører at se, at der står folk på banelegemet længere fremme. Han signalerer derfor med hornet, men kan jo ikke vide, om de falder over skinnerne. For så bliver de altså kørt over. Togene herude kører ikke 130 km/t, men bremselængden er alligevel lang”, siger Linda Rønn.
Som skinneansvarlig har Midtjyske Jernbaner også et sikkerhedsberedskab klar, når andre jernbaneselskaber bevæger sig ind på de lokale spor. Det handler først og fremmest om godsselskabet DB Cargos transporter for Cheminova, hvor Midtjyske Jernbaner hidtil har udlejet mandskab til godstransporterne fra Rønland til Fredericia. Fra 1. april bliver det dog DB Cargos egne lokomotivførere, der overtager turene:
”Så godstransporterne fylder ikke ret meget hos os, men de, der krydser elefant-stierne, skal vide, at vi ikke er de eneste, der kører på skinnerne. Selv om vi har kørt dagens sidste tur, kan der altså godt komme en godstransport sidst på aftenen. Ligeledes kan der også komme særtog, så det er ikke nok, at man kender køreplanen og derfor mener, at man bare kan skyde genvej over skinnerne”, siger Linda Rønn.
Ny strækning og batteritog
Senere på året får sikkerhedschefen 18 nye kolleger, når Midtjyske Jernbaner i december overtager driften på strækningen mellem Holstebro og Skjern fra Arriva. Det er blandt andet 13 erfarne lokomotivførere, som dog skal gennem de fornødne sikkerhedskurser, inden de sendes ud på den nye strækning.
”Vi skal samtidigt kunne dokumentere, at vi har risikovurderet hele udvidelsen for alle de tænkelige farer, som vi kan se, at vi overtager. Togene kører blandt andet stærkere på den strækning, men vores nye lokomotivførere er heldigvis tidligere DSB-folk, der er vant til at køre med op til 160 km/t. Men der skal stadig laves meget papirarbejde, når man foretager en sådan udvidelse”, siger Linda Rønn.
En anden stor opgave er skiftet til batteritog, hvor Midtjyske Jernbaner får landets første strækning med batteritog i fast drift forventeligt i 2023 eller 2024.
”Det kommer til at trække tænder ud i forhold til sikkerhedsvurderinger, fordi der vil være nogle helt nye opgaver, når et jernbaneselskab med landets ældste materiel overgår til at blive det mest moderne med de nyeste tog. Vi har en fantastisk arbejdsplads, hvor der sker så meget spændende og nyt hele tiden. Og det er sjovt at være i en forholdsvis lille organisation, hvor man har rig mulighed for at præge og påvirke udviklingen de næste mange år”, siger Linda Rønn.
Artiklen er produceret i samarbejde med Midtjyske Jernbaner og Magasinet VESTKYSTEN.